Dagens etape foregik på tredjedagen af mit 54. leveår, så var spændt på, om det havde sat sig i den halvgamle krop 🙂
Heldigvis var jeg også denne gang i godt selskab, hvor jeg endnu en gang havde min søster med på turen. Turen startede ved 9-tiden fra skovmuseet ved Palsgaard skov, der ligger helt ude ved Hampen (å d r ikk’ en gang løwn)😊, tæt ved Boestmose, der er ét af syv områder, der indgår i et projekt, der skal være med til at redde de sidste rester af højmoser i Danmark. Højmoser er en speciel naturtype, uden træer og græs og får dermed kun sin næring og væde ovenfra. Derfor denne ekstra omsorg.
Videre gik det sydover og typisk for ’gå-ruten’ på Hærvejen, fører den oftest uden om byerne. Således også her, hvor vi havde Nørre Snede på vores højre side, uden dog at komme ind til selve byen, selvom kortet forvirrede en smule og vi kortvarigt kom lidt i tvivl.
Skulle vi have haft provianteret og overnattet på denne etape, havde man nu nok valgt at gå gennem byen og få tanket op, men i stedet gik det videre ned mod og igennem Nedergård Skov, før vi passerede Rørbæk Sø, på afstand. Søen er en udpræget langsø, der er opstået i istiden. Den omkranses af skov og stejle skrænter og med dens markante udtryk og særpræg, blev den brugt som landkending for våbennedkastninger under 2. Verdenskrig.
Naturen i og omkring søen er også rig på dyreliv. Sjældne fiske- og fuglearter, men også rådyr og kronvildt findes i området. En lille afstikker fra ruten gav muligheden for at se udspringet fra landets to største vandløb, nemlig Gudenåen og Skjern Å.
Gudenåen er ca. 160 km lang og løber mod øst og ender ud i Randers Fjord og ifølge sagnet, har Gudenåen fået sit navn fra en ustyrlig fyr, der hed Gudar. Han havde kidnappet Else, men hun blev heldigvis reddet af sin far og en klog mand i Tørring, der fik hjælp fra bække og kilder og Gudar blev fanget i Randers, hvor både han og hesten druknede, mens den skønne Else slap fri.
Om Skjern Å, har jeg knap så voldsom en historie på repertoiret, men med dens 94 km, er det Danmarks vandrigeste å. Den løber så i den vestlige retning og har sit udløb i Ringkøbing Fjord ved Skjern Å deltaet, der er det eneste floddelta, vi har her til lands.
Skovene vest for Hærvejen i dette område, herunder Tinnet Krat, udgør det største sammenhængende egekrat, vi har i Danmark. I dag består krattene mest af 40-60 årige stammer, mens rødderne kan være op til flere hundrede år.
127 m over havets overflade, finder man Øster Nykirke, som er en af Danmarks højest beliggende kirker. Kirken er bygget tilbage i 1150-1200 ved helligkilden Sankt Peders Kilde og blev brugt som valfartskirke. Den slags kirker skal selvfølgelig bevares, men vi var desværre uheldige, at denne smukt beliggende kirke var ”pakket ind” i stilladser, da vi kom forbi i dag. Så det må vi have til gode, at få taget et smukt billede herfra.
Midt på eftermiddagen og efter godt 22 kilometer, landede vi i den lille by, Kollemorten, hvor Heidi igen-igen agerede redningsplanke og samlede os op oven på dagens etape. Samlet set, har jeg nu rundet 400 kilometer og mangler knap 200 kilometer, inden jeg lander i Flensburg.