Tunø - juli 2023 - 2 dage

Optakt og planlægning

Vi var på vej hjem fra Samsø og sejlede forbi Tunø, som man altid gør, når man sejler mellem Samsø og Hou. Jeg havde i vanlig stil fortalt om de gode gamle dage, da Far var dreng og været på Tunø - to gange, men det var ikke sket siden jeg havde gået i 5. klasse og der var farve TV'et stadig ikke opfundet. Så spørger yngste-datteren mig, om ikke vi skal tage til Tunø og vandre et par dage. Kombinationen af vandring og kvali'-tid med familien, misser jeg sjældent, hvis det kan passes ind i kalenderen, så det var hurtigt en tommel-op.

Og plads i kalenderen fandt vi hurtigt. Det ville passe efter at vi var kommet hjem fra vores sommerferie i Kroatien. Så var der et ledigt hul i weekenden den 29. og 30 juli. Her var der ikke langt fra tanke til handling og så var det bare med at komme afsted.

Vi havde siddet og kigget på internettet, for at finde ud af hvad Tunø var for en størrelse og ud fra det, havde vi lavet en grovskitse over, hvordan vores tur skulle være. Meningen var, at vi skulle give os god tid, når vi gik rundt om og på øen og hvis vi faldte over noget der var interessant, havde vi lov at stoppe op og nyde. Det var faktisk meningen med det hele.

Vores planlægning i overskrifter:

Lørdag den 29/7:

• Hou - Tunø (9.00-9.55)
• Vandretur - Rundt om Tunø (ca. 9 km)
• Tjekke ind på 'Mejeriet' fra kl. 13.00 (overnatning)

Søndag den 30/7:

• Tjekke ud fra 'Mejeriet' senest kl. 10.00
• Vandretur på Tunø - 9-11 km
• Tunø - Hou (13.40-14.35)

Det var grundridset for vores tur. Prisen for en færgebillet er ca. 100 kr. pr. person for en returbillet og prisen for en overnatning på ''Mejeriet', inkl. morgenmad var ca. 1.200 kr. alt i alt for os begge. Prisen for færgen er bestemt ok, men til gengæld var prisen for overnatning og morgenmad til den dyre side, når man sammensætter pris og kvalitet. Måske er jeg sippet, men jeg synes at sengene var dårlige, værelserne meget små, MEN dog ikke værre end at det sagtens kan lade sig gøre og måske er jeg bare en magelig brokr.v. 

Tunø - om lørdagen

Caroline og jeg havde provianteret, inden vi tog færgen fra Hou, så vi kunne starte dagens vandring rundt om øen, lige så snart vi ankom til Tunø. De 9 kilometer er lig med ca. 2-3 timer, hvis man inkluderer små pauser og længere ophold. Så vi havde valgt starte med gåturen, for derefter at tjekke ind på 'Mejeriet', da man først kunne tjekke ind kl. 13. Vi havde alligevel alt hvad vi skulle bruge i rygsækken, så det var intet problem.

Meningen her på førstedagen var som sagt, at vi ville følge kystlinjen hele vejen rundt og det viste sig heldigvis, at vi var heldige med vejret, selvom vejrudsigten havde lovet regnvejr det meste af weekenden. Vores start var mest præget af lettere overskyet himmel med moderate temperaturer. En stærk kontrast til Kroatien, hvor vi i flere dage havde oplevet temperaturer der lå i midten af 30'erne. Selvom både Caroline og jeg nyder høj varme, var det alligevel til den voldsomme side, så temperaturene på Tunø føltes behagelige.

Noget af det man nyder på en ø af Tunøs størrelse er, at det også oppe i hovedet virker overkommeligt at gå rundt. De fleste kan (hvis man ikke har skavanker) gå rundt om øen på relativ kort tid og en del havde - i lighed med os - valgt at tage turen med færgen denne dag og ankom ligesom os kl. 10 for derefter at gå øen rundt og så tage færgen retur til fastlandet igen kl. 15.10.

Vi havde som sagt valgt at overnatte derovre og havde god derfor god tid til vores rundgang. Vi holdte flere pauser, hvor vi bare sad og snakkede, mens vi kiggede ud over vandet og nød den skønne natur. Vi havde dog også planer om aftensmad senere på dagen og da vi begge er glade for fisk og skalddyr, blev vi i en af pauserne enige om, at vi ville tage ned på Tunø Røgeri og få vores aftensmad, når dagens vandring var overstået..

Vi landede ved udgangspunktet igen ved 13-tiden og sad nede ved havnen og nød sejlerlivet og den helt specielle stemning der er på en havn, mens vi fik lidt at drikke. Derefter bevægeve vi os op mod 'Mejeriet', for at tjekke ind. Efter en god lang ferie og nu med en vandring rundt om Tunø på vores CV, var vi blevet lidt trætte.

Så efter at have tjekket ind, fik vi os lige et spil '500' efterfulgt af et par timers afslapning, der foregik med lukkede øjne eller at tjekke telefon, selvom netforbindelsen på Tunø haltede en smule.

Så var det blevet tid til en lille "strøgtur" gennem hovedgaden af Tunø By og det er jo ikke tilladt at have biler med på Tunø, så vi troede at vi bedste turiststil kunne brede sig ud over hele vejen, men man var nødt til at tage sig i agt for el-cykler og løbehjul og den obligatoriske knallert med mælkekasse bagpå.

Vi fik et par strejf af aftensol, mens vi igen bevægede os ned på havnen, for at gøre klar til aftensmanden. Mens vi igen sad og nød havnelivet, med indtag mad og øl, sneg trætheden sig endnu en gang ind på os og vi blev enige om, at vi nok ville falde tidligt i søvn denne aften, men der blev vi klogere. Der var nemlig levende musik i restauranten på 'Mejeriet' denne aften. Selvom vi var trætte, var det mega hyggeligt at ligge at lytte til, selvom trubadurens scene var lige under hvor vi boede. Det er dog en del af en østemning i sommerhalvåret og det nyder jeg helt vildt og når man bliver træt nok, skal man nok falde i søvn.

Tunø - om søndagen

Selvom det var blevet lidt sent dagen før, kunne vi ikke sove så længe, som vi troede. Måske på grund af fremmede omgivelser. I hvert fald listede jeg ned for at høre om, hvornår det var muligt at få morgenmad lidt tidligere end aftalt, men desværre var der ikke så mange overnattende gæster - kun Caroline og jeg og så ham der trubaduren med Himmelhunden fra aftenen før og han havde tilsyneladende ikke samme problemer med at sove, som vi havde.

Vi ventede og begyndte at pakke og gøre klar og så kunne vi endellig få dejlig morgenmad, inden vi tjekkede ud og gjorde klar til endnu en dag på Tunø, hvor vi denne dag ville koncentrere os om at gå på de små veje på øen og opleve "indlandsklimaet" på Tunø.

Som det som oftest er på mindre øer - også på Samsø - var også Tunø præget af små vejboder og små caféer med eksempelvis kunst i alle afskygninger. Et lille loppemarked var der også, men vi havde ikke plads til mere oppakning, så det blev bare ved at kigge på tingene, uden at købe noget.

Det eneste regn der var faldet indtil videre var under "koncerten" aftenen før, hvor det havde regnet i en times tid. Også her på andendagen, var vi begunstiget af gode vejrforhold og vi skulle skulle op på 'Bjerget', der med sine 24 meter over havet, er øens højeste punkt. Lidt tilfældigt, fandt vi også et shelter, der var gemt godt af vejen i krat. 

Da vi nåede til den lokale "lufthavn", kunne vi ikke lade være med at trække på smilebåndet over skiltningen. Den var der virkelig gjort noget ud af.

På turen tilbage fra lufthavnen kunne vi lige nå en lille omvej, før vi skulle ned mod færgen og tilbage til Hou. Som vanligt, kunne jeg også denne gang, lide at brøste mig med hvor god jeg er til at finde vej og at man kan stole blindt på mig. Og hvor svært kan det være på Tunø? Ja, åbenbart lige nøjagtigt svært nok til, at vi havnede midt inde i et brombærkrat. Ikke katastrofalt og vi kunne heldigvis grine ad det og Caroline har den henseende arvet sin faders tilgang til at formidle, når andre har begået dumheder. Gerne lidt hånligt og gerne lidt nedladende. Vi fandt dog grinende ud af det og bevægede os en sidste gang ind mod Tunø By og kirken, inden vi igen igen listede os ned mod havnen, købte et par colaer, fandt kortene frem, mens vi ventede på færgen. 

Vejrguderne havde virkelig været med os på denne tur. Det fortsatte de med. Færgen havde lige forladt havnen på Tunø, inden regnen væltede ned og det gjorde den hele vejen til Hou, hvor efter den gjorde et kort ophold, indtil vi var kommet ind i bilen. Så begyndte det at regne igen. Et rigtig skøn tur var slut. Tunø er en skøn ø og jeg var i skønt selskab med Caro, hvor gode snakke og dårlig humor gik hånd i hånd. Nu var vi trætte og kunne tænke tilbage på en dejlig fællesoplevelse.