NRGinoen (2021) - afslutning og opsummering

Afslutning og opsummering.

Så nåede jeg til vejs ende på min tur ned gennem Jylland, der tog sin begyndelse i de kolde vintermåneder i starten af 2021 og for alvor blev søsat i starten af april. Jeg rundede 600 kilometers vandring, der blev fordelt på 28 etaper, startende ved Skagens Gren den 2. april og afsluttende i Flensborgs gader den 8. december.

Fra start til slut, har Heidi været en uvurderlig støtte, der har hentet og bragt mig og ikke mindst støttet mig på denne tur. Det var aldrig lykkes uden hendes hjælp, så det har jeg virkelig sat pris på. På alle turene, der har været fordelt på en-, to og tredagesture, er det ud over mine gåture, blevet til knap (hold nu fast) 8.000 kilometer på landevejene i bil. Så meget for naturoplevelser. Så jeg skylder vist lidt på klimaregnskabet.

Naturoplevelser har det dog alligevel været. Lige fra plantager, skov og strand, til små veje der bugter sig gennem landskabet i både fladt og bakket terræn. Byer i (næsten) alle størrelser. Sjovt har det også været, når jeg har mødt andre vandrere på min vej. Både unge og gamle. Nogle gange standsede man op og stod og talte med ”kollegerne” i et kvarters tid, andre gange var det bare en løftet hånd med ønsket om en fortsat god tur.

Til trods for, at jeg jo ellers er en udadvendt type, har det alligevel haft sin begrænsning, når jeg har stået et helt fremmed sted og banket på en dør, hvor jeg skulle overnatte. Også selvom det var aftalt på forhånd. Det har været en kende grænseoverskridende for mig, men ikke én eneste gang er jeg blevet skuffet. Alle som en, har værterne været meget gæstfrie (selvfølgelig har de det). De er vant til, at få vandrere på besøg.

Ligesom det har været en fornøjelse, at få anekdoter fra andre vandrere, jeg har mødt på min vej, har anekdoterne fra værterne også ofte været sjove og lærerige. Jeg har lært meget om vandringens kunst. Både hvad angår planlægning, men også optimering om, hvad og hvor meget man skal have med i rygsækken. Jeg fandt også hurtigt ud af, at det ikke bare er at blive sat af ved et sted og samlet op ved et andet sted.

Jeg skal indrømme, at før jeg kastede mig ud i det her, regnede jeg ikke det at gå en tur for noget særligt. Jeg må dog indrømme, at jeg har fået respekt for det. Det er hårdere, end jeg på forhånd havde regnet med, selvom det kan tælles på en hånd, hvor jeg har følt mig presset, rent fysisk, hvorimod jeg rent mentalt hurtigt fandt ud af, at når jeg nåede ud over de godt fem timers vandring, var jeg ved at være mentalt drænet for den dag. Så havde jeg fået ”natur nok” for den dag, for nu at sige det lidt kliché-agtigt.

På et tidspunkt lavede jeg mine ture om, så de ikke oversteg 25 kilometer, da jeg forhånd havde jeg besluttet, at det skulle være en oplevelsestur og ikke sur pligt og det har det bestemt heller ikke været.

Af samme grund, havde jeg også på forhånd besluttet, at jeg skulle overnatte inden døre i en seng. Det kunne eks. være B & B, vandrehjem, hoteller eller lignende. Også fordi jeg simpelthen ikke har erfaring med at sove i skovbunde og i shelters.

På min tur ned gennem Jylland, har jeg udviklet mig fra at være en mand med en mission på en gåtur, til at blive vandrer, for til sidst at lande på den allerøverste hylde, nemlig det, at være pilgrim. Det er dog sagt med et glimt i øjet, for det var i hvert fald, hvad jeg overhørte i en samtale mellem et barn og en ældre kvinde, efter at jeg havde passeret dem på min vej. ”Hvad er det for en mand med rygsæk på? Det er en af de pilgrimme, der går langs Hærvejen”, var svaret.

Jeg ser nu ikke mig selv som en pilgrim. Turen her var mest af alt et oplevelses-projekt, og ikke et overlevelses-projekt. Jeg har nydt både at planlægge, men også at udføre hele seancen. Jeg nåede nok aldrig helt ind i det fordybelses-mode (zen-mode), som man ofte hører ske, når man er ude på pilgrimsture.

Jeg tror dog mest af alt, at det skyldes, at jeg tog turene i små step ad gangen af logistiske årsager, men det gjorde så også, at jeg ikke bare ”forsvandt ind i mig selv”. Det betyder ikke, at jeg ikke kunne lade mig fordybe i naturen og omgivelserne og samtidig gå og tænke over hverdagens glæder og udfordringer, men jeg anser ikke mig selv for værende et ’nyt menneske her på den anden side’, selvom nogen måske ville ønske det 🙂

Det var blot en tanke, der udviklede sig og blev til virkelighed. Men hvilken virkelighed. Der har været 'ups and downs', men samlet set har det været en virkelig stor oplevelse og fornøjelse.

Jeg har fået mange gode råd af de mennesker, jeg har mødt på min vej. Da jeg sidste vinter sad og planlagde grundlaget for turen, var jeg egentlig aldrig i tvivl om, at jeg ville gå fra nord til syd. Jeg har dog ved flere lejligheder hørt, at mange går fra syd til nord, da der er forholdsvis meget landevej at gå på i den sydlige del af Hærvejen, ift. den nordlige del og det skulle så betyde at man ligesom gemmer det bedste til sidst og ja, det er nok rigtigt, at man bevæger sig lidt mere ad landeveje i den sydlige del, men bortset for ganske få steder, hvor jeg var ude at gå langs en hovedvej, har jeg oftest syntes at de små landeveje, der har snoet sig igennem små landsbyer, har haft deres helt egen charme. Især hvis man lige har gået i mudder til anklerne 🙂

Som et samlet hele, kan jeg ikke bedømme hvilken retning jeg helst vil gå. For mig var det som sagt helt naturligt at gå nord/syd. Også fordi vi så kunne slutte turen af i Flensborg og nyde julemarkedet og derved få rundet af for turen.

Skulle jeg endelig gøre noget anderledes, ville det nok være, enten at tage turen i et stræk, eller tage den over endnu længere tid. Flere tager Hærvejen over tre gange og det mest almindelige jeg har hørt, er at tage strækningen fra Hirtshals/Frederikshavn (Hærvejen har to forgreninger nordpå. Fra Frederikshavn og fra Hirtshals. De to forgreninger mødes i Aars, hvorefter der er fællesstrækning til Padborg), til Viborg. Derefter fra Viborg til Jelling og sluttelig fra Jelling til Padborg.

Jeg har som tidligere nævnt, været forkælet på min tur med mange rigtig skønne naturoplevelser. Det kan være svært at fremhæve den ene etape frem for den anden, for de har hver især haft sit eget særkende, men skal jeg alligevel forsøge, er der nok tre etaper, der har skilt sig ud som noget helt særligt….eller som jeg husker tydeligst.

8. etape fra Tranum til Fjerritslev, hvor jeg oplevede Lien, Fosdalen, Langdalen, Slettestrand og ikke mindst området omkring Svinkløv. Når det hele er kommet lidt på afstand, skal jeg helt sikkert opleve det igen.

En anden etape, der sat dybe spor var 13. etape fra Skals til Viborg, hvor jeg kom ud til Hjarbæk Fjord, Der var jeg også begunstiget af meget godt vejr og jeg husker, at jeg kunne sidde på en bænk på havnen i Hjarbæk og kigge ud over ud over fjorden, mens jeg spiste min madpakke og solen gav genskær fra fjordens klare vand. Det var tæt på perfekt.

Dagen efter på 14. etape fra Viborg til Skelhøje, hvor jeg kom til Hald Sø og Dollerup Bakker. Her var vejret til gengæld ikke så godt, men det blev opvejet af den helt igennem smukke natur. Det skal dog ikke udelukke alle de andre dejlige ture og steder.

Der kan også nævnes Bølling Sø, Vrads Hede, Vejle Ådal og området omkring Jels. Alt sammen mere end anbefalelsesværdig. Imellem alt det, har jeg været igennem mange skove og plantager og at gå der en tidlig morgenstund eller sen eftermiddagstime, hvor solen får lov til at kaste små lyskegler og lange skygger, skal man bestemt heller ikke kimse ad.

Hvis jeg lige her på falderebet skal nævne lidt rå data, har jeg iflg. mit Garmin ur gået 615,92 km. Af højdemeter har der været 4.254 meter. Til sammenligning, er Europas højeste bjerg, Mont Blanc ca. 4.800 meter, så "nu har jeg har nået toppen, Mor. Nu må du da være stolt", For nu at citere en gammel Shubidua sang.

Alt det har taget 132 timer og 26 minutter. Altså godt 5½ døgn, hvis min hovedregning er præcis. Tak til dem, der har kigget med og kommet med små kommentarer og heppet på mig. Det har været skønt. Den egentlige grund til at oprette denne facebook-side var, at jeg så senere hen kan bruge den som en slags scrapbog, hvor jeg igen kan nyde billederne (tekst og billeder er direkte kopieret fra facebooksiden til denne hjemmeside).

Anekdoterne og historierne vil helt sikkert også bringe minder frem, når jeg om et par år, kan sidde og kigge tilbage på alle de store oplevelser.

Jeg har ikke et nyt projekt i kikkerten, men er dog blevet så glad for at vandre, at der vil komme mange flere ture i fremtiden. Der er nye steder, der skal ses og gamle kendinge der skal genses.

Tak fordi, I tog jer tid til at kigge med. Det har bestemt også været en motivationsfaktor, i forhold til denne tur. Afslutningsvis er her et lille potpourri af billeder fra de mange skønne steder, jeg har oplevet. Jeg lukker ikke siden ned, så de der har lyst, er velkomne til at gå ind og nyde billederne og forhåbentlig også historierne og måske kan de inspirere andre til en gåtur.

Der er mange perler derude. Glædelig jul og godt nytår – vi ses i naturen