Himmelbjergruten de Luxe

5.-6. juni 2023

Forberedelse og opstart

Jeg havde i en længere periode barslet med tanken om at gå Himmelbjergruten, så da min ældste datter spurgte, om ikke snart vi skulle på tur igen, forslog jeg Himmelbjergruten og hun sagde straks 'ja' til den udfordring. 

"Hvad med, om vi inkluderer lidt flere bakker på turen, så den bliver ekstra sjov?". "Ja da, ingen problem", svarede hun. Jeg var nu ikke helt sikker, om hun mente det og at det ville holde stik, men det skulle vise sig, at min faderlige skepsis blev gjort til skamme.

Mandag den 5. juni 2023 - Grundlovsdag, klokken alt for tidlig om morgenen, havde Heidi kørt os til Ry og vi startede turen fra parkeringspladsen Skimminghøj. 

Meningen var så at vi skulle gå Himmelbjergruten de Luxe (som vi så selv havde døbt den) over to dage, med en overnatning i Silkeborg. I grove træk, skulle førstedagen være syd om søerne og andendagen nord om søerne.

Jeg skal forsøge at begrænse mine wauw med wauw på, selvom det er svært, når en rute er pakket ind i så megen smuk natur. Store dele af turen foregår i skov (især syd for søerne), hvor man samtidig har den udsigt ud over de mange søer og selvom vi har et skønt land med mange smukke pletter, må jeg jo erkende, at dette område er noget helt særligt.

Himmelbjerget

Første mål for os var Himmelbjerget, som vi ville ramme efter ca. 7 kilometers vandring. Først skulle vi dog lige forlade Ry og vi startede med et par hundrede meter på landevej, men drejede så hurtigt ind i skoven og fulgte Birksø noget tid, før vi igen bevægede os længere ind i skoven. Her begyndte det så for alvor at gå opad og lige før vi nåede toppen af Himmelbjerget, passerede vi H. C. Andersens Bænk. Ved siden af bænken, står en sten, hvori man kan læse de to første linjer af: "I Danmark er jeg født", som vores ven Hans Christian skrev tilbage i 1850.

"I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden gaar."

Da vi nåede helt op på toppen af 'Bjerget', søgte vil hen mod tårnet, der i sin tid blev bygget til ære for

Frederik 7. (1808-1863), der står fadder til Grundloven fra 1849.

Det var jo nærmest perfekt timing at vi nu stod her på toppen af Himmelbjerget, 147 meter over havets overflade og kunne se de lokale vælgerforeninger, gøre klar til grundlovstaler senere på dagen.

Det skulle vi dog ikke være en del af. I stedet satte vi os ned, fik en kop kaffe og indtog vores morgenmad, mens vi spejdede ud over Julsø og ud af øjenkrogene kunne se en masse mennesker gøre klar til de gæster der kom senere på dagen.

Det var stadig lidt råkoldt og selvom vi lige var kommet op ad Himmelbjerget, så vi indtog maden rimelig hurtigt. Dagen var jo også kun lige begyndt, så efter et lille kvarter, begyndte vi nedstigningen mod Julsø og mens man ofte har en tendens til kun at tænke i højdemeter - altså de meter der går opad, skal jeg vil på det kraftigste anbefale også at have respekt for de meter der går nedad. Især, når de er stejle. De sætter sig også i lårbasserne. Det mærkede vi til fulde ned fra Himmelbjerget.

Efter en kilometers penge langs Julsø, ville den rigtige Himmelbjergrute fortsætte ligeud og stadig følge søbredden langs Julsø, men vi havde jo valgt den hårde løsning, så vi drejede til venstre, ind i skoven igen, for at indtage Lille Knøs og Store Knøs, der begge er over 100 meter høje og til dessert ville vi passere Danskerknolden, der "kun" er omkring 80 meter høj. 

Kongestolen og turen ind til Silkeborg

Vel nede igen ved søerne, bevæger ruten sig hen mod Slåensø. Himmelbjergruten bevæger sig højre om Slåensø, så man i princippet bevæger sig i et smalt bælte mellem Slåensø og Borre Sø, men De Luxe modellen (vores model) bevægede sig venstre om Slåensø, op gennem Sønderskoven, da vores næste punkt på dagsordenen var Kongestolen.

Der er skiltet, så det er relativ nemt at finde derhen og før vi drog afsted på vores tur, havde jeg hørt en fugl synge om, at man i klart vejr, skulle have direkte udkig fra Kongestolen, her syd for søerne, til Dronningestolen, der ligger på den anden side af søerne. Selvom vejret var klart, vil jeg gerne vove det ene øje og påstå, at ud over der var blade på træerne, der gjorde, at man ikke kunne se meget i den retning, hvor Dronningestolen skulle være, skulle man også have evnerne til at kigge om hjørner, men jeg kan tage fejl 😊

Ikke langt fra Kongestolen, er det muligt, at se Danmarks højeste træ. Et knap 54 meter højt Douglastræ, der blev plantet tilbage i 1895. Højden svarer til halvanden gang Rundetårn - måske ikke højt i forhold til træer i det store udland, men på vore breddegrader, er det temmelig imponerende.

Igen bevægede vi os ned mod den rigtige Himmelbjergrute og fangede vestsiden af Slåensø, før vi igen var på ruten. Da vi igen var nået ned til Borre Sø, havde vi rundet 2/3 af dagens vandring, svarende til ca. 20 kilometer og selvom højdemeterne kunne mærkes i bentøjet, var humøret og overskuddet stadig højt.

Vi var stadig i et skovområde og havde vand på begge sider - Brassø på vores højre side og Brillerne og Uglesø på venstre side. Brillerne har formentlig fået sit navn efter formen på søen, der ligner et par briller, der hænger på næsen.

Sidste stykke ind til DanHostel i Silkeborg, hvor vi skulle overnatte, foregik med at passere byen Virklund på venstre side og derefter Vejlsø, for til sidst at komme tæt forbi AQUA, inden vi gik det sidste stykke langs Gudenåen, for at nå ind til vores bestemmelsessted.

Overnatning 

Vi vidste ikke rigtig hvad vi kom frem til - et hostel, så var mine forventninger ikke for høje. Jeg havde hørt om, at udsigten fra haven, lige ned til Gudenåen og lige op af Himmelbjergruten skulle være helt fantastisk, men hvad med indendøre? Lad mig slå fast med det samme. Mine bange anelser blev med det samme gjort til skamme. 

Vi var der lidt før, at der kunne tjekkes ind, så vi satte os i haven, for at få lidt hvile og lidt vand. Så blev vi hentet af receptionisten, som fortalte os, at vi da bare kunne tjekke ind med det samme. Okay så. Godt førstehåndindtryk. Der var kun 2 hold gæster til overnatning den dag, så næste positive overaskelse var, at hun havde flyttet os til et værelse med balkon. 

Hun fortalte så, at der var morgenmad før vi skulle afsted og at der ovenikøbet var mulighed for at tilkøbe en lille madpakke til næste dag.

Selve værelserne var også skønne med mulighed for at få en god nats søvn. 

Det var på alle måder et skønt sted, som jeg på det varmeste kan anbefale. Gode faciliteter, god mad og god service. Det hele til en overkommelig pris. Der overnatter jeg gerne en anden gang.

Turen tilbage til Ry - nord for søerne

Efter at have indtaget morgenmaden og fået os en velsmurt madpakke til at tage med på turen, var vi igen klar til at tage afsted. Vi havde begge gode ben, så nu var det bare med at komme derudad. Igen havde vi valgt et alternativ til den egentlige Himmelbjergrute, der i store træk bliver nede langs søerne og følger vandlinjen, mens vi foretrak at komme op og gå på højderyggen, med udsigt ud over søerne.

Jeg ville jo aldrig selv have været for fin til at udlevere min datter, hvis hun ikke kunne finde vej. Jeg ville heller ikke have været for fin til at udstille hende, hvis hun stædigt havde fastholdt, at vi skulle den ene vej, mens det rent faktisk forholdte sig således, at vi skulle den anden vej. Der var dog en hage ved det problem, nemlig at det var mig, der "bøvlede"lidt med verdenshjørnerne, med tilhørende selvdestruktion og vrede rettet indad og en overbærende datter, der flere gange forsøgte sig med at det kunne ske for alle og at alle kan tage fejl - det hjalp selvfølgelig på humøret. NOT. Der er ikke noget som når midaldrende mænd får at vide, at de tager fejl og ikke kan finde vej 😁

Det gode humør vendte dog hurtigt tilbage, da vi igen var på ret køl og kursen var rettet mod Nordskoven og første stop var Dronningestolen. I lighed med at udsynet fra Kongestolen til Dronningestolen var begrænset (ikke eksisterende), var det pudsigt nok den samme oplevelse, vi fik, da vi nu stod her på modsatte side og skulede mod Kongestolen.

Mens vi gik her på Bakkekammen, var der tre knolde mere, vi skulle op på, som kom i trip-trap-træsko. Birkehøj, Ulvehoved og Lovisehøj. Mens vi gik og snakkede, gik vi dog lidt for langt, så vi missede i første omgang opstigningen til Birkehøj, men vi fik dog vendt om og fundet tilbage på rette spor.

Når man står på toppen af de tre bakker, er der behændigt fældet træer, der gør, at man kan nyde udsigten ud over Brassø og Gudenåen på denne formiddag hvor disen var brændt af, så vi havde gode muligheder for at nyde udsigten. Da vi ankom til Lovisehøj, fandt vi en bænk og nød dagens første stykke mad, mens vi tog naturen ind.

Sindbjerg og Stoubjerg

Turen ned fra Lovisehøj, var et af de mere stejle stykker, men vi kom dog ned i et helt stykke og fortsatte turen hen mod Sindbjerg og Stoubjerg, hvor vi gik parallel med jernbanen - dog inde i skoven.

Jeg havde hørt om disse "to knolde" før, men aldrig været oppe på dem. De ligger lidt for sig selv på Sejs Hede, men nu var de en del af vores tur og selvfølgelig skulle vi op på dem. Og godt for det.

Den første af bakkerne vi nåede til var Sindbjerg. Den er 103 meter høj og på sine stykker er den meget stejl at komme opad, så vi kunne mærke, at der stadig var puls, da vi stod på toppen. Da begge bakker står "nøgne" og lidt for sig selv, er der en faaaaaannntastisk udsigt toppen af dem. Især i syd og sydøstlig retning, er der rig mulighed for at kigge ned over perlerækken af søerne mellem Himmelbjerget og Silkeborg og tilmed et kig til selve Himmelbjerget. Det var også helt naturligt at stå at nyde udsigten, mens vi fik lidt vand og kom til hægterne igen. 

På toppen af Sindbjerg står der en mindesten over redaktør Sophus Sørensen på Silkeborg Avis, der var bagmanden bag fredningen af det 56 ha store område, der dækker begge bakkerne, samt det omkringliggende Sejs Hede og sammen med fabrikant Hammer købte de området tilbage i 1910, da det oprindelig var på private hænder. Fredningen skulle sikre, at området forbliver lyngklædt og at man også i fremtiden vil kunne nyde udsigten, som vi også havde stor glæde af den dag.

Skulle man selv have lyst til at "kravle op" ad de to knolde en dag, kan man parkere tæt på og derved komme op på toppen af bakkerne. P-pladsen ligger ved Borgdalsvej 22, 8600 Silkeborg.

Vi havde nu fået vejrtrækningen i normalt leje igen, men kun for en kort stund, for nu skulle vi først nedad den stejle skrænt fra Sindbjerg, for blot at skulle 99 meter op igen på den anden side - denne gang af Stoubjerg. Igen var pulsen oppe, men igen kunne vi bare nyde synet og landskabet.

Vel nede fra højderne igen, kunne vi godt begynde at mærke, at vi havde været i gang i to hårde dage og med mange højdemeter i benene til følge. Vi var kommet ned til Sejs og Svejbæk, hvor vi i slentretempo gjorde os klar til næste lille projekt, Linå Vesterskov, der var det sidste anstrengende stykke, vi skulle forcere på vores tur.

Igen gik det op og ned, men selvom vi godt efterhånden kunne mærke den lange tur, var vi både glade og stolte over, hvad vi havde præsteret. Det sidste stykke ind mod Ry, foregik mest af alt i klassisk landbrugsland og det lyder jo kedeligt. Det er dog ikke helt retfærdigt at kalde det for kedeligt og under normale omstændigheder, ville man også betegne det som værende et skønt område, men når man nu var blevet forkælet så meget, som vi var på denne tur og var så tæt på mål, var det på dette tidspunkt nok mest af alt noget der bare skulle overstås.

Vi kom i mål i Ry ved kl. 17.30 tiden og vedtog enstemmig, at vi gerne måtte få en stor is og en halv liter sodavand. Vejret var perfekt til dette og argumenterne overbevisende om, at det havde vi fortjent. Mens vi sad og nød vores is og sodavand og ikke mindst det vi havde præsteret, blev vi hentet og det var et par trætte vandrere der skulle med hjem, men et par trætte vandrere, der glade og selvtilfredse over hvad de havde været igennem de sidste par dage.

Opsamling og lidt fakta om Himmelbjergruten de Luxe

50 kilometer er meget langt - også selvom det er delt op på to dage. Skulle man "kun" have mod på det halve, er der togforbindelser mellem Ry og Silkeborg. Så det er muligt at stille bilen i Ry/Silkeborg, vandrer 25 km og så tage toget tilbage til udgangspunktet.

Havde jeg kun én dag til rådighed og skulle jeg vælge, ville jeg vælge at vandre på sydsiden af søerne.

Her på falderebet, kommer der lige lidt fakta om længde og højdemeter på turen.

Den egentlige Himmelbjergrute strækker sig samlet over ca. 50 kilometer og har 918 højdemeter, men på de Luxe modellen, taler vi om 56 kilometer og 1387 højdemeter.

....men mon ikke der på et tidspunkt laves en ultra de luxe model, men den tid den glæde.