Røsnæs Rundt
27-03-2024 - 23,66 km og 400 højdemeter

Optakt og planlægning

I de år, hvor vandring har "været en ting" hos mig, har jeg fra flere kanter hørt og fået fortalt, at Røsnæs Rundt skulle være et af de helt store hit og en 'must hike' tur. Når man så efterfølgende har set og hørt malende beskrivelser om turen og dens fortræffeligheder, var forventningerne skruet helt i top og jeg havde besluttet mig for, at det skulle være i løbet af 2024, den skulle vandres og da jeg så, at de lovede godt vejr i dele af påsken, så jeg mit snit til at tage turen.

Faktisk fik jeg først bestilt færgebillet dagen før, jeg tog afsted, for at sikre mig, at jeg ville vandre denne fede tur i godt vejr. Normalt er det med vejret ikke rigtig noget jeg tillægger stor værdi. Hvis man kun skulle går ture i tørvejr her i landet, ville man ikke komme ud ret ofte. Alligevel havde jeg besluttet, at denne perle skulle opleves under de mest gunstige betingelser.

Vækkeuret begyndte med en frygtelig larm ved kl. 5.30 tiden og derfra havde jeg to timer til at pakke og køre de 10 kilometer ind til færgen fra Aarhus til Odden, der sejlede kl. 7.30. Knap halvanden time senere, landede jeg på Sjællands Odde og derfra brugte jeg næsten ligeså lang tid til at køre ned til startstedet ved Naturrummet, der ligger små 8 km nordvest for Kalundborg.

Et naturligt startsted, hvor der både er p-plads og toiletter.

Den præcise beliggenhed er: Røsnæsvej 233, 4400 Kalundborg.

Eller "Kalundenborg", som min kære fader altid sagde, når vi var på de kanter  og som vi børn var pi... trætte af at høre på, men som jeg nu i ensom majestæt på vej til at startstedet selv tog mig selv i at sige flere gange. Æblet falder som bekendt sjældent langt fra stammen. 

Røsnæs Rundt

Selvom hovedattraktionen er den store tur rundt på Røsnæs, findes der også mindre ture, der er knap så lange, men nu var det "Den Gule Rute", jeg havde udset mig og jeg havde hjemmefra besluttet mig for, at jeg ville gå turen med uret. Altså, at have vandet på venstre side 😉

Der er dog også en del, der går mod uret og i sidste ende, tænker jeg, at det er et temperamentsspørgsmål, hvad man mest er til. Jeg fortrød i hvert fald ikke mit valg.

Det var lokale ildsjæle, der i sin tid fik idéen til ruten, der også er markeret med 13 landmarks, så man derud fra selv kan planlægge sin rute. Det var ikke så meget i mit fokus denne her dag. Det var mere at opleve selve naturen og de storslåede udsigter, jeg var kommet for at nyde.

Ruten

Starten ved Naturrummet starter naturligt højt, så allerede fra starten af, får man de gode udsigter, allerede efter

200-300 meters vandring. Så hvis ikke allerede forventningerne til turen var skruet i vejret, blev de det i hvert fald.

Herefter forceres et par bakker, inden man bevæger sig ned mod vandet og her skal man helt ned og gå langs stranden. Her kunne man godt se, at naturens stærke kræfter havde været i gang og ædt sig ind på kysten. Om det var grunden til at jeg missede ruten, eller jeg havde overset en pæl med Røsnæs Rundt logoet, skal jeg lade være usagt, men der var lige 50-100 meter, hvor jeg skulle orientere mig, for at fange stien igen. Men så længe vandet var på venstre side, kunne jeg dog regne ud, at den ikke var helt gal.

Efter et par kilometer, var jeg nede ved vandet igen. Nede ved noget, der til forveksling mindede mig om noget fra vores Samsø-tur i april 2023, hvor vi en overgang gik i rullesten og store sten og det var med lige dele ærefrygt og irritation over hvorfor de sten skulle ligge der og flyde, selvom sten på en strand synes naturlige. Ja, jeg ved godt, at det er frivilligt og ja, jeg ved godt, at jeg er der på naturens præmisser, meeeen der må være en kant 😃

Nå, jeg nåede heldigvis ikke at brænde helt af og det var ikke så slemt som frygtet, selvom jeg senere også stødte ind i "problemet". Jeg havde en god dag :-) 

Jeg skulle så også pludselig til at forholde mig til, hvordan jeg kom op i terrænet igen, da den trappe der ellers var tiltænkt opgaven, ikke måtte benyttes. Jeg tænker, at det ligeledes har været naturens luner, der stod bag dette hærværk, men hjælpen var heldigvis få hundrede meter længere fremme, hvor der var en farbar sti, man kunne komme op af, så man igen var på ruten.

Den lille by Ulstrup, var næste pejlemærke efter ca. 4,5 km. Her har man mulighed for at proviantere i den lille butik,  Røsnæs Brugs. Jeg havde dog mine vanlige rugbrødsmadder med i rygsækken, så jeg var forsynet og herfra gik de næste par kilometer ad asfaltvej på den lidt halvstore Røsnæsvej, der forbinder Kalundborg med Røsnæs Fyr og det er nok turens "døde punkt", efter min mening. Man skal dog lige gennem Bjørnstrup også, før man igen drejer fra Røsnæsvej og så er man igen i 'sikkerhed'. Efter et lille stykke tid, kommer man ind på en markvej, hvor man kommer forbi vinmarker, som de er så berømte for på disse kanter. Der er såmænd også fire vingårde på Røsnæs, hvor man via deres gårdbutikker, kan gøre indkøb. Så de må jo have de rigtige jordbundsforhold og solskinstimer på disse kanter. Det vil jeg glæde mig til næste gang jeg kommer forbi.

Så var jeg ved at nærme mig halvvejspunktet som er Røsnæs Fyr (sådan cirka) og fra vores tur på Samsø ....igen igen, havde vi en aftale om at skulle gå mellem fyret og vandet. Det gav nu lidt sig selv, for igen var jeg udsat for, at der hvor jeg skulle op, var jeg forhindret i at komme det, så jeg besluttede mig for at gå rundt om fyret nede på stranden. Heldigvis havde jeg god tid til turen, så jeg kunne nå at køre ud til fyret, når turen var slut og få taget lidt billeder.

Som det høre sig til på de rigtig gode ture, skal terrænet hele tiden ændre sig. Således også på denne tur. Små 500 meter efter at have rundet fyret, kom der en trappe, jeg kunne benytte og dermed igen komme op og nyde de store udsigter. Det er jo forskelligt hvad man "tænder på", når man er ude at vandre. Når man er barnefødt på Samsø, elsker man helt naturligt vand og mens nogen nyder det helt nede fra strandkanten, er der andre der gerne vil se det lidt fra afstand eller oppefra og skue ud over vandet.

Personligt hører jeg nok til den sidste slags. Ikke at jeg ikke kan lide at gå langs vandet, for det kan jeg, men jeg nyder virkelig udsigterne oppefra, hvor man kan skue ud i horisonten. Det er efter min mening helt magisk, for nu at svinge sig helt op på den store klinge.

Og det er på ingen måder for at lyde hverken kræsen eller utaknemmelig, men efter ca. 14 km, kom jeg igen ned på en trampesti, der gik langs vandet og der gik man så de næste 8 kilometer og hverken natur eller udsigt kan man sætte en finger på, men det blev på en måde lidt ensformigt (det tør jeg næsten ikke skrive) - for det fortjener det samlede indtryk for turen slet ikke og jeg havde også været forkælet på store stræk, så dette gjorde bestemt ikke noget (og så lidt alligevel, for ellers havde jeg jo ikke skrevet det). 

Ved Nyby og Røsnæs Havn, var der mulighed for at tage ud og se på aktivitetshuset, der ligger på havnen og her er der mulighed for et lille spiseophold og udenfor er der både en vinterbadeklub og havkajakklub. Da jeg nu var gået glip af fyret, valgte jeg også at gå forbi aktivitetshuset, for senere at køre derud og så nyde det på det tidspunkt.

Det sidste stykke af turen gik med fine udsigter, indtil turen drejede fra op igennem Ågerup. Så kom der ellers lidt bakker igen, der lige skulle suge de sidste kræfter ud af benene. Jeg kunne godt mærke, at der havde været lidt højdemeter på turen denne skønne marts-dag i påsken, så jeg var ikke helt frisk, da jeg kom i mål.

Jeg var glad og velfornøjet, da jeg igen ankom til Naturrummet og glædede mig nu til desserten, der bestod i at køre ud til fyret og se det på tætteste hold. Hvad jeg ikke vidste var, at den nærmeste p-plads lå 500 meter fra fyret, men det gav så lige en kilometer ekstra. 

Da jeg landede ude ved fyret, stod der fire foto entusiaster med store linser og tog billeder og kiggede kritisk på det sidste billede, de lige havde taget. Så skal man ikke lide af manglende selvværd, når man står ved siden af sådan nogen "proffer" og hiver sin slidte iPhone op af lommen og forsøger at gøre dem kunsten efter. Det er 100% sikkert, at det lykkes ikke, men jeg gjorde mit bedste :-)

Efter denne seance, bevægede jeg mig igen mod bilen i astadigt tempo og kørte ned på Røsnæs Havn for at se aktivitetshuset. Min situationsfornemmelse forbød mig dog at stige ud af bilen og tage billeder, da der var en masse vinterbadere, der var på vej i vandet. Det synes jeg ikke var passende i øjeblikket, så jeg kørte ligeså stille og roligt mod Odden Færgehavn igen, hvor jeg skulle med færgen til Aarhus kl. 19.30. 

Kl. 21.45 var jeg så hjemme på matriklen igen efter en skøn dag med mange indtryk og selvom jeg måske var lidt hård ved den sidste del af turen, tør jeg godt love, at det er ikke sidste gang, jeg går Røsnæs Rundt. Til trods for, at det var rigtig godt vejr, er jeg sikker på, at den vinder endnu mere, når foråret for alvor får sit tag i naturen, hvilket jo gælder for de fleste ruter. Klart en anbefaling herfra.

Røsnæs Rundt har deres helt egen hjemmeside, hvor man blandt andet kan læse mere om seværdigheder, dyreliv, aktiviteter og andre spændende ting, der finder sted i området.