I Egtvedpigens Fodspor (02-09-2022 og 19-05-2023)

Ca. 14,2 km / 362 højdemeter

Egtvedpigens fodspor er en rute, der i princippet ikke eksisterer længere. Ruten blev etableret mens Covid-19 spøgelset var på sit højeste og det trak mange mennesker af huse med det resultat, at der specielt i weekender og ved højtider var alt for mange mennesker på alt for lidt plads. 

Det betød at parkeringspladser var overfyldte og at besøgende derved holdte i bløde græsrabatter og i indkøsler og derved spærrede for de der i forvejen bor og lever i området. 

Med lidt fugt i vejret, var det også med til at ødelægge naturen, når sporene blev trådt i stykker og der derved blev efterladt store huller, hvor det var umuligt at gå.

Dyrene blev også stresset over alle de mennesker der "kom vadende" og sidst, men ikke mindst, var der også store problemer med besøgende, der havde behov for at træde af på naurens vegne og "glemte" at rydde op efter sig.

Så det der skulle have været et markedsføringsstunt for området, blev i stedet for det modsatte og ruten druknede så at sige i egen succes og Vejle Kommune endte med at lukke ruten igen, ved at fjerne skiltningen.

Selve ruten...

Selve ruten er et overflødighedshorn af oplevelser. Jeg har mange gange talt om de store oplevelser, jeg havde på min tur ned gennem Jylland. 

Mols Bjerge-stien har jeg rost til skyerne og man tror jo hele tiden, at man ikke kan overgå, den sidste tur, man lige har været på. Samtidig skal man skal jo passe på med at rangere turene, for til sidst kommer det til at virke utroværdigt, at det hele bare er fantstisk. Alligevel vil jeg sige, at denne her tur har ALT. Med alt mener jeg, at den er så varieret, at man ikke "bliver træt og mæt", af at se det samme igen og igen. 

Ruten er i og omkring hjertet af Vejle Ådal og terrænet skifter hele tiden, så man overraskes af, hvad der venter lige om hjørnet. De 14 kilometer (+ 1,5-2 km, inkl. Bindeballe Købmandsgaard) og godt 360 højdemeter er en virkelig stor oplevelse og med en ekstra kilometer eller to i bagagen, kan man slå et smut forbi Bindeballe Købmandsgaard, hvor man kan få en kop kaffe og et stykke lagkage. Det har vi til gode til næste gang, for en næste gang bliver der helt sikkert.

Den næste gang blev så her i for-sommeren 2023, hvor det meste er sprunget ud og fremstår frodigt og imødekommende. Denne gang var turen ikke sammen med min ældste datter, men sammen med min søster. Her tog vi den lille afstikker til Bindeballe Købmandsgaard. Det er ligesom at vende tilbage til de gode gamle dage. Her kan du købe alt hvad hjertet begærer. Jeg selv købte lidt køkkenredskaber og en flaske "bjesk", som de skulle være berømte for. Vi valgte meget naturligt at holde dagens pause der. Det var cirka halvvejs på ruten og så gav det os samtidig mulighed for at afprøve en anden af købmandsgaardens specialiteter. Nemlig deres hjemmebagte kager. Her valgte jeg et stykke orthello-lagkage, mens min søster valgte mandelkagen. Vi var begge meget tilfredse.

Bindeballe Købmandsgaard ligger i det nordvestlige hjørne (se kortet nedenunder) og er en lille afstikker fra selve ruten på i alt cirka 1,5 kilometer.

Man kommer op at vandre på skrænterne langs ådalen. Herunder Runkenbjerg, hvorfra man har den skønneste udsigt fra. Landskabet veksler mellem åbne overdrev og tætte bevoksninger. Egtved Å og og små søer følger en på dele af turen, og en righoldig natur med masser af dyr, fugle, insekter, planter og svampe, gør at netop denne tur er speciel.

Historien om Egtvedpigen

Fundet af Egtvedpigen
Egtvedpigen er et gravfund fra bronzealderen. Det er et af de bedst bevarede fund. Primært på grund af den velbevarede klædedragt, som har givet ny viden om Danmarks fortid. Fundet blev gjort i 1921 og er i dag udstillet på Nationalmuseet.

Hun blev fundet på en mark nær Egtved (deraf navnet) og iflg. videnskab.dk, kan man ved at kigge på årringene i Egtvedpigens kiste, datere, at hun blev lagt i kisten - sommeren i år 1370 før vor tidregning.

Alder
Analyser viser, at hun formentlig kun blev 16-18 år gammel, men at hun er fundet ved en høj grav, vidner om, at hun med stor sandsynlighed har haft en vis status i samfundet. 

Dansk, svensk eller tysk
Forskerne er i tvivl om, hvorvidt Egtvedpigen er dansk, svensk eller tysk. Nogle tegn peger i retning af, at hun kommer fra det sydvestlige Tyskland, andre tegn peger i retning af Sverige og endelig er der også nogen der mener, hun har haft forbindelse til Bornholm. Først kort tid før sin død er man overbevist om, at hun er ankom til Egtved. Uvist af hvilken grund.

Glad for øl
I Egtvedpigens kiste fandt forskerne en barkspand med rester af øl, og for nyligt lykkedes det forskere fra Nationalmuseet og brygmesteren på Skands Bryggeri at genskabe den oldgamle hvedeøl.

Så måske det er noget for en humlemager som mig, at prøve at lave eller i hvert fald prøve at genskabe den øl på et tidspunkt.

Bindeballe Købmandsgaard