Tranum-Fosdalen - før du starter turen...

(22-04-22)

Vandreruten Tranum-Fosdalen er certificeret som premiumrute af Deutsches Wanderinstitut og er en rundtur på 11 kilometer. Vandreruten er etableret af Tranum Landsbyråd i samarbejde med Naturstyrelsen og Jammerbugt Kommune.

Turen er en rundstrækning, hvor det anbefales at starte ved p-pladsen og skovlegepladsen, der ligger ved Strandvejen 37, lige i udkanten er Tranum. Ruten er særdeles godt skiltet, hvadenten du går i den ene eller anden retning.

Alternativt, kan man starte i modsatte ende af ruten ved Fosdalen og Lerup Kirke, hvor der ligeledes er mulighed for at parkere.

Man skal være lavet af sten, hvis man ikke lader sig rive med af den fantastiske natur på denne rute. Synes man at 11 kilometer er i overkanten, er der også muligheder for at korte ruten af. Så vil jeg foreslå, at man stiller sin bil ved Lerup Kirke og går en tur ned i Fosdalen, da området er helt unikt. Efterfølgende kan man så følge Fosdalvej ned til en anden parkeringsplads, hvor man efterfølgende kan nyde udsigten fra Lien. 

Skal man være rigtig god ved sig selv, er der kun ganske få kilometer til Svinkløv Badehotel, hvor man kan forkæle sig selv og få "evalueret" oplevelserne og de skønne udsigter, man lige har været en del af.

Bavnehøj

Turen starter ved skovlegepladsen og herefter går man i urets retning. Det ligger naturligt, da der er opsat en portal, som en slags indgang til "Narnia" og så er det ellers bare om at følge pilene. 

Allerede fra start af, mærker man hvad der venter en. En meget speciel tur, i et meget specielt terræn.

Man kommer ind i Langdal Plantage, hvor man i frodige og smukke omgivelser går i et kuperet terræn. Der står man så - på toppen af Bavnehøj, der er turens højeste punkt (83 m.o.h) og hvad der dertil hører af udsigt. Det er svært at gengive via billeder, men det er også bedre at opleve det i virkeligheden.

Langdal Plantage og Ingeborgs Bakker

Langdal Plantage blev anlagt i starten af 1900-tallet. I lighed med Fosdal Plantage, ligger den højt og er indkranset af landbrugsarealer mod syd og Lien mod Nord. Før den tid var området i langdalen forblæst og netop af den grund plantede man den robuste bjergfyr (det er et træ 🙃), men man har også brugt andre nåletræer, der hovedsaglig har dannet rammen for plantagen lige siden. 

Frem til 1981, stod skoven og plantagen solidt, indtil en storm tog en stor del af de store træer. Efterfølgende blev den dog genrejst, men denne gang med en blanding af nåle- og løvtræer.

Dette frodige indgangsparti til turen, var en dejlig start og det er bestemt ikke for at underkende denne del ruten, men det skulle vise sig, at det bedste stadig var i vente og var derfor også glad for, at vi gik i urets retning.

Langdalen og Fosdalen, deles af Ingeborgs Bakker, der er en utilplantet indlandshede, der huser mange arter af træer og buske, men også hedelyng, samt enebær, tyttebær og blåbær. Moseområde bidrager også til at det er en varieret naturoplevelse. 

Størstedelen af hedeområderne græsses af kvæg, får eller heste. Indimellem bliver arealerne desuden slået for at holde især gyvel, tornblad og brombær nede.

Lerup Kirke og Fosdalen

Cirka halvvejs på vores rundtur, i området ved Fosdalen, kommer vi til Lerup Kirke, der trods dens ringe størrelse, knejser sig stolt op i landskabet. Selve kirken (kor og skib) er fra 1100 tallet, mens tårnet er fra 1500 tallet.

Ved kirken er der også parkeringsmuligheder og toiletfaciliteter, samt bord/bænkesæt, hvor der er mulighed for at nyde madpakken, som vi gjorde, inden turen går ned gennem Fosdalen.

Fosdalen er et specielt område og det jeg husker mest fra min sidste tur i området. Man skråner henover græsarelaet, der også er p-plads og så bevæger man sig ellers ned i Fosdalen. 

Når man går ind i dalen, bliver man "opslugt" af tætbevokset skov og det tætte mørke krat. Man får en lille fornemmelse af, at træde ind i en tropeskov og tropefornemmelsen fremelskes ydermere af den tætte og frodige vegetation, i form af bl.a. bregner og mos. For at komme ned gennem dalen, går man på en træbro det meste af tiden, der er med til at give en hel speciel stemning. Lidt atypisk for "tropeområder", er dog, at vi ramte denne specielle tid på året, hvor anemonerne var sprunget ud, hvilket også var et imponerende syn.

Det er også herfra Fosdalen, at Vor Frue Kilde udspringer (mere om den senere), hvilket også er med til at gøre denne oplevelse til noget helt specielt.  

Udsigten fra Lien og tilbageturen gennem slugterne i Langdalen

Lien er den største indlandsskrænt her i landet og knejser sig mere end 60 meter over det flade forland, der i øvrigt kaldes for Underlien. Skrænten blev dannet tilbage i stenalderen for 5-8000 år siden og afgrænser det sted, hvor havet gik til dengang.

Karakteristisk for denne bratte og stejle kystskrænt, er de mange dalstrøg og kløfter, der dannes bagved Lien og skærer sig ned i den bløde undergrund, herunder bla. Fosdalen og Langdalen, der som bekendt også var genstand for dagens vandretur.

Hvor vi på udturen primært bevægede os i bløde "bakkedale", da vi gik gennem Langdalen i den sydlige ende af plantagen, oplevede vi i højere grad fænomenet, at gå gennem de slugter, der er opstået bag Lien på tilbagevejen, i den nordlige ende af selvsamme plantage.