Rundt om Rørbæk Sø
(11-05-23 og 30-06-24)
Turen rundt om Rørbæk Sø er en dejlig naturoplevelse på godt 11 kilometer. Den valgte tur er bare et blandt flere eksempler på vandreture i området. Der er rig mulighed for både kortere og længere ture, alt efter temperament. Har man appetit på en lidt længere tur, kan man i det sydøstlige hjørne evt. forlænge turen til Skjernåen og Gudenåens udspring, der ligger ganske få hundrede meter fra hinanden og som jeg tidligere har besøgt. Det rige dyreliv i- og omkring søen, tiltrækker også både lystfiskere og fugleinteresserede.
For vores (min søster og undertegnede) vedkommende, var det anden gang vi gik turen. Første gang vi gik den, havde vi søen på venstre side og gik mod uret. På den tur, var vi også forbi de to udspring for Danmarks to største åer. Jeg har skrevet lidt om både Skjernåen og Gudenåens udspring, ifm. 18. etape af NRGinoen
Ved samme lejlighed, fandt vi også ud af, at de sidste par kilometer var på landevej. Derfor besluttede vi denne gang at gå i urets retning og dermed have søen på højre side, for at få landevejs-stykket overstået med det samme. Vores tur startede i det sydvestlige hjørne af ruten, hvor der er mulighed for både at parkere og komme på toilettet. Adressen er: Vester Møllevej 11, 7323 Give.
De første ca. 1,5 kilometer går ad Rørbækvej og man kommer forbi Restaurant Rørbæk Sø, der ligger på venstre side. Udover det, er der ikke meget at glæde sig over på dette stykke. Først når man drejer til højre og kommer ind i Nedergård Skov og går i retning mod 'Yvonnestenen', begynder alle herlighederne. På den nordlige side af Rørbæk Sø, går man i et klassisk skovområde. Et stykke væk fra selve søen, hvilket forhindrer, at man har direkte udkig ud over søen. Alligevel er det nu et skønt område, hvor man på dele af strækket, er pakket ind i nåletræer og små søer.
Efter knap 4 kilometer når man til 'Yvonnestenen'. Den ligger nordøst for Rørbæk Sø på Groest Hede. Yvonne er ikke hende vi kender fra Olsen Banden, men derimod kodenavnet for de våben-nedkastninger de britiske tropper foretog i slutningen af 2. Verdenskrig, hvor man havde udset sig Rørbæk Sø som nedkastningssted, fordi søen har en karakteristisk form og derved var nem at se fra luften.
'Yvonnestenen' blev rejst i forbindelse med 50 året for krigens afslutning - i 1995, hvis nogen skulle være i tvivl. Dels for at hylde de allieredes indsats, men i den grad også til minde om de lokale frihedskæmpere, der ydede en stor indsats i området.
Du hører fugle flyve gennem natten
Du hører regnen falde og du ved
At rundt omkring i verden spirer blomster
Af våde graves mørke ensomhed
1944 Halfdan Rasmussen
Efter at have gennemgået historiens vingesus, fortsatte vi turen ned mod Søhalegård Plantage, der samtidig også markerede det nordøstligste punkt på ruten. Indtil nu, havde ruten været relativ flad, men vi vidste fra vores tidligere tur, at terrænet på sydsiden af søen, ville være mere kuperet.
Inden da, havde vi dog besluttet, at vi skulle indtage vores madpakke med det smukkeste view ud over Rørbæk Sø. Vi fandt en bænk helt ned ved søbredden, mens vi kunne skue ud over vandet. Vejen derhen, var over et mindre sumpområde, hvor der dog var anlagt en træbro, som der i øvrigt er flere steder på denne del af ruten, da det ligger lavt og der er "risiko" for våde fødder.
Efter at madpakkerne var indtaget, var vi klar til at indtage sydsiden af Rørbæk Sø. Dels var vi nu inde i et mere bakket terræn og dels var vi nu tættere på søen og med kombinationen af disse to ting, fik vi også en flot udsigt ud over søen. En udsigt, der for mit vedkommende, minder lidt om den udsigt man også har ud over Hald Sø ved Viborg.
Billede ud over Rørbæk Sø - taget den 11-05-23
Billede ud over Rørbæk Sø - taget den 30-06-2024
På dele af denne strækning, var der også mere smattet end vi havde oplevet på nordsiden af søen. Selvom der var små lukkede lommer på nordsiden af søen, var det endnu mere udtalt på denne side af Rørbæk Sø. Ruten "knækkede" lidt mere og terrænet var som tidligere beskrevet mere varieret.
Frodige skrænter, et par små broer vi skulle passere, før vi nåede til Ballebæksgård Besøgscenter, hvor der er naturlegeplads, shelterpladser, madpakkehus og selvfølgelig også p-plads og toiletter.
Her var også græssende geder og får og i det hele taget et eldorado for småbørnsfamilier og folk med hang til udeliv. De sidste små 2 kilometer af turen foregik af krogede stier og veje, indtil vi igen var ved udgangspunktet. Det pudsige ved denne tur, var for mig, at når man kommer kørende til Rørbæk Sø, fik jeg ikke det indtryk, at det var en lille naturperle, men derimod et lidt trist og nedslidt område, vi var kommet til, men når vi først var i det, fik vi et helt anderledes positivt indtryk af egnen. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg bevæger mig ned på disse kanter og udforsker det lidt mere.