30. november 2021 - 26. etape fra Hovslund Stationsby til Urnehoved Tingsted (21 km)

Jeg nærmer mig med hastige skridt afslutningen på denne dejlige tur ned gennem Jylland. Selvom den ikke er helt afsluttet endnu, er jeg virkelig glad for at have gjort det.

To etaper resterer der, inden jeg når til det forjættede land, Tyskland. Dagen i dag tog sit udgangspunkt i Hovslund Stationsby og herefter gik turen i en kombination af blæst og sol ned mod Rødekro.

Når man kommer ud af Hovslund St. By, kan man på afstand se Damgård Mølle knejse sig op i terrænet. En hollandsk vindmølle, der blev bygget tilbage i 1867 og som blandt andet blev benyttet til at producere boghvede. Møllen er stadig intakt og er en af de bedst bevarede møller, vi har i Danmark.

Der er i sommerhalvåret mulighed for at aflægge møllen et besøg og vedligehold af møllen drives i dag af frivillige, efter at Rødekro Kommune overtog møllen tilbage i 1980. Man kan i øvrigt også i tillæg, få adgang til at se en samling af 30 velholdte veterantraktorer, ligesom møllen også udlejes til bl.a. receptioner, firmaudflugter og lejrskoler.

Videre gik det gennem Øster Løgum, hvor jeg kom forbi den smukke kirke, inden det gik stik syd mod Rødekro. Hærvejen går lige ned midt i ”hovedstrøget” i Rødekro og det er en sjældenhed på Hærvejs-turen, at man kommer ind til forretninger, hvor der er mulighed for at proviantere. Jeg havde dog provianteret hjemmefra, så jeg nøjes bare med at sætte farten ned til 50 km/t 😉

Som oftest er det kroen, der tager navn efter byen, men i dette tilfælde er det omvendt, da kroen tilbage i 1642 har givet byen navn. I den sydlige del af Rødekro, kom jeg forbi Rise Kirke, der er usædvanlig stor, af en landsbykirke at være, og her stod der en vejvisersten fra Chr. 7.s tid med påskriften: ”Weg nach Flensburg und Sleswich”, så det ser ud til, at jeg er på vej i den rigtige retning.

På vejen ned mod Hjortkær gik jeg ad almindelige landeveje. Dog uden meget trafikstøj. Den eneste ”larm” var blæsevejret og her var jeg ude i åbent landskab med alt hvad efteråret og vinteren tilsammen kan bibringe med.

Uden at få det til at lyde alt for romantisk, kan det altså også noget, synes jeg. Det der med at rigtig at få vinden i hovedet og blive ”blæst” igennem, er faktisk ikke så ringe endda, hvis man spørger mig.

Vejen udenom Hjortkær, var dog knap så behagelig, da det er en hovedvej med meget trafik og de 2-3 km jeg gik langs hovedvejen, var ikke særlig rare, men efter et stykke tid, fik jeg heldigvis mulighed for at dreje ned mod dagens endestation, Urnehoved Tingsted, der til gengæld foregik af en knoldet grussti, der føltes lidt hård at gå på.

Det er den autentiske udgave af Hærvejen, eller Oksevejen (Ochsenweg), som den jo også kaldes. Det var dog væsentlig mere rart, end at gå på hovedvejen. Urnehoved Tingsted tjente fra 1074 – 1523 som Sønderjyllands landsting. Her mødtes frie mænd med kongen, for at afgøre vigtige sager.

Det forlyder at Kong Erik Emune i 1137 blev dræbt på dette sted, så allerede dengang, var der meget dramatik i det sønderjyske. Efter genforeningen i 1920, har det været en mindelund, som i dag bruges til folkemøder – herunder Grundlovsdag.

Endnu en dag i historiens vingesus er afsluttet og efter dagens godt 21 kilometer, har jeg tilbagelagt lidt over 570 kilometer. Tilbage venter ca. 30 kilometer, inden Heidi og jeg sammen, kan ”fejre”, at vi er i mål, når destination Flensborg er nået.

Gå videre til "Etape 27"