Helgenæs - Sletterhage, Lushage og Ellemandsbjerget
(23-05-22)
Turen på den sydligste del af Djursland og Helgenæs, er en af mine "hjemmelavede" ture, og den endte med at blive endnu mere hjemmelavet, da jeg først kom afsted, da stier og især evner, ikke rakte til at finde den direkte vej.
Det skal bestemt ikke tage noget fra den samlede oplevelse og det skulle vise sig, at blive en rigtig dejlig tur. Det er på mange måder sundt at få en vandreoplevelse, hvor man ikke bare får det hele foræret og hvor alt er planlagt hjemmefra og selvom der både er stier og stisystemer, valgte jeg hurtigt, at jeg var nødt til at gå ud fra "gehør".
Sletterhage Fyr
Sletterhage Fyr
Turen starter og slutter ved Sletterhage Fyr. Fyret, der blev bygget tilbage i 1894 og skulle hjælpe skibe til og fra Aarhus Havn er 17 meter højt.
Nu til dags, er der mulighed for at se udstilling om fyrets historie - dog kun i sommermånederne og det er samtidig muligt at komme op i tårnet og nyde udsigten. Blandt andet til Samsø, hvor der kun er et stræk på 11 kilometer i fugleflugtslinje.
Tyskertårnet
Udsigt fra Tyskertårnet
Fra Sletterhage Fyr, valgte jeg at gå mod urets retning, i retning mod Tyskertårnet. Turen dertil er ikke helt let. Først går den langs stranden i løse sten og når man går væk fra stranden, går det stejlt op, indtil man til sidst er ved tårnet.
Tyskertårnet
Udsigten fra tårnet, er dog hele gåturen værd og oppe i selve tårnet, hænger der små kort på rækværket, der fortæller hvor man kigger hen. Inde i tårnet er der også en oversigt over dyre og planteliv i området.
Tyskertårnet fungerede som tysk radartårn under 2. verdenskrig og herfra er der en flot udsigt. Bla. til Kattegats sydlige øer. Mod land er der udsigt ud over de afgræssede overdrev, men også Ellemandsbjerget og Monsbjerget, kan man se fra tårnet.
Ved en tidligere lejlighed, hvor jeg var afsted sammen med min ældste datter, lå der køer helt ude på spidsen af Lushage og solede sig og det er det billede, jeg her har valgt at tage med.
Det kunne såmænd ligeså have været denne dag, for vejret var til det, men jeg mødte dem dog andetsteds, hvor de gik og græssede.
Lushage
Ellemandsbjerget
Ellemandsbjerget havde jeg ikke oplevet før, så jeg var en smule spændt på, hvordan jeg kom derhen. Det skulle også vise sig ikke at være helt let. Hjemmefra havde jeg tegnet et kort over ruten, jeg skulle gå, men her viste det sig, at teori et ét, men at virkeligheden som bekendt kan være en anden.
Skal jeg forsvare mig selv en smule, kunne jeg konstatere, at jeg efter mødet med en lokal, hvor jeg måtte spørge om vej, fik at vide, at medmindre, man gjorde brug at den officielle vej op til "Bjerget", var det ikke nemt. Der var ikke en direkte vej. Hun viste mig dog vej gennem sin have og den måtte man gerne benytte, hvilket jeg ikke var klar over, så med lidt møje og besvær, fandt jeg toppen.
Jeg fandt dog derned, via et brombærkrat og anden form for krat, men hvor der er vilje, er der vej.
I det andet hjørne i bunden af Helgenæs, finder man Lushage. Det var lidt svært at komme derned, for det ligger lidt væk fra stien. Det var nok også her, jeg for alvor fandt ud af, at turen ikke kunne gennemføres efter en efter en forudgående plan og det tvang mig så til at improvisere, til trods for at netdækning ikke er imponerende på disse kanter. Det er til tider også skønt med den slags oplevelser, for så nyder man det på en anden måde.
Lushage
Efter knap 13 kilometer og godt 400 højdemeter, kan jeg se tilbage på en rigtig skøn tur. Denne tur er lidt mere uspoleret, end eksempelvis Mols Bjerge-stien. Det kan virkelig også noget. Jeg nød det til fulde og kan på det varmeste anbefale en tur på den sydligste del af Helgenæs.
Fra Ørby, gik turen ad Capellavej, gennem et sommerhusområde. Her havde jeg udsigten til Monsbjerg, som jeg egentlig gerne ville have været oppe på, men tiden var lidt fremskreden og jeg fortsatte derfor ned til stranden ved Sletterhage, som jeg gik langs med, inden jeg igen nåede tilbage til Sletterhage Fyr.
Og her fra dette knap 100 meter høje "bjerg", er der en monsterudsigt ud over Helgenæs, men også ind over Aarhus og til Samsø, Hjelm og resten af Djursland. Hvis man ikke har været her før, skal man finde en dag med klart vejr og tage herop.
Det kan dog gøres nemmere, end jeg gjorde. På vejen mellem Ørby og Esby - sjovt nok på Ellemandsvej, ligger der en p-plads, hvorfra man relativ nemt kan komme op på toppen af Ellemandsbjerget.
Fra Ellemandsbjerget, via Ørby og stranden, tilbage til Sletterhage
Nedstigningen fra Ellemandsbjerget, gik så af den mere officielle rute og herfra gik jeg så via Ellemandsvej, til Ørby. Selvom jeg nu var kommet ud på en asfalteret vej, kunne duften af rapsmarker og synet af det bugtede landskab nemt opveje det. Der var heller ingen trafik og jeg havde samtidig været rigtig meget offroad på denne tur.