Mols Bjerge-stien

En tur der samlet set er ca. 84 km, men som naturligt er delt op i fire etaper på hver ca. 20-22 km. Ruten foregår i og omkring de smukke "bjerge" på Mols, og dele af turen går gennem Nationalparken, Mols Bjerge. Ruten er blåstemplet som en Leading Quality Trail – Best of Europe. 

Det betyder at ruten skal tage hensyn til alle de forskellige elementer man forbinder med gode vandreoplevelser: landskabsafveksling, godt underlag, infrastruktur, natur- og kulturoplevelser m.m. Af andre ruter med samme adelsmærke her i Danmark, kan nævnes Gendarmstien i Sønderjylland, der i øvrigt også står på min 'bucketlist'. 

Turen i Mols Bjerge er som sagt delt op i fire etaper.

1. Kalø-etapen (Kalø-Femmøller) - A til B rute

2. Bjergetapen (Femmøller-Femmøller) - rundstrækning

3. Ebeltoft-etapen (Femmøller-Ebeltoft C) - A til B rute

4. Gåsehage-etapen (Ebeltoft C-Ebeltoft C) - rundstrækning

Turens naturlige samlingssted for de første tre etapers vedkommende, er Femmøller, hvor alle tre ruter i princippet kan starte og slutte, alt efter hvilken vej man kommer fra.

For mit vedkommende, startede turen i Kalø, for til slut at havne i Ebeltoft.

Kalø-etapen og Ebeltoft-etapen er en A - B rute, hvilket betyder at man starter et sted og slutter et andet. Bjergetapen er derimod en rundstrækning, der starter og slutter i Femmøller.

Den fjerde og sidste etape, blev officielt indviet i sommeren 2022, er Gåsehage-etapen, der i lighed med Bjergetapen, er en rundstrækning.

Den starter og slutter i Ebeltoft C.

Hvis man bruger offentlig transport, kan rute 123 bruges til alle tre udgangspunkter - Kalø, Femmøller og Ebeltoft. Man kan finde køretider inde på Midttrafik.dk

1. Kalø-etapen (13-02-2022), der tager sit udspring ved Kalø Slotsruin, der ligger lidt syd for Rønde, fører os rundt i først Hestehave-skoven og dernæst Ringelmose-skoven og videre gennem den skønneste natur, for til sidst at havne i Femmøller.

2. Bjergetapen (13-03-2022)(13-04-2022), der starter og slutter i Femmøller, men ind imellem har ført os på "ægte bjergvandring" og meget varieret og kuperet natur, hvor bl.a. Agri Bavnehøj og Trehøje skal forceres. Begge steder er over 100m over havets overflade.

3. Ebeltoft-etapen (18-04-2022) (27-05-22) der i lighed med etape 2, starter i Femmøller og kommer igennem flere plantageområder - herunder Djursland Plantage og Skærsø Plantage og forbi Stubbe Sø, før ruten ender i smukke Ebeltoft.

4. Gåsehage-etapen (26-05-2022) (03-08-22) starter og slutter ved Ebeltoft C. Man føres ned forbi skudehavnen og videre til Ahl Strand, Øer og Gåsehagen, før man igen vender næsen hjemad mod Ebeltoft gennem skov- og plantageområde.

Hvis man ikke er til lange gåture og vandring, så fortvivl ej. Der er mange smukke områder på Mols. Også kortere ture og har man lyst til at læse mere om Mols Bjerge, Mols Bjerge-stien og nationalparken, er der mulighed for at se mere på: 

Mols Bjerge-stien og Nationalparkmolsbjerge

De fire ruter, der tilsammen danner Mols Bjerge-stien er meget forskellige. For de flestes vedkommende, vil Bjergetapen nok være den mest dragende. Det er i hvert fald den mest krævende. Til gengæld er det også den med de bedste udsigter.

Personligt er jeg rigtig glad for etape 3, Ebeltoft-etapen. Måske fordi jeg undervurderede den fra start af. Jeg blev positiv overrasket over at gå turen og kom steder, hvor jeg ikke havde været før.

Til gengæld er jeg ikke faldet pladask for Gåsehage-etapen. Nu har jeg prøvet den to gange og og den virker på mig som et halvfærdigt projekt, der på ingen måde står mål med de tre andre etaper. De førtste 5-6 kilometer og et lille stykke midt på ruten, samt opstignigen og udsigningen fra Skelhøje er på plussiden. Resten er bare fyld. 

Det er en lidt hård bedømmelse - sagt af en mand, der plejer at slå et slag for, at ikke alle stier er guldbelagte og at alle andre har en lidt forkælet holdning til det at vandre (sagt med et smil på læben, forstås). Sandheden er nok også mest, at mine forventninger har været skruet alt for højt op og at jeg næste gang skal møde etapen med andre øjne og et andet mindset.

Kalø-etapen fra Kalø Slotsruin til Femmøller

Vi (Min ældste datter og mig selv, sagde hunden) startede turen en råkold og tåget formiddag ved 10-tiden ved Kalø Slotsruin, i vores vinterferie i 2022. I tillæg til det, blæste det også en del, men vi var klædt godt på til opgaven og humøret var højt, så vi gik til opgaven med krum hals. Til trods for, at man i det vejr, har panoramaudsigterne lidt imod sig, var det stadig en utrolig smuk tur, hvilket jeg også håber, at billederne kan bevidne. Hele turen er godt 21 kilometer lang og har samlet set godt 460 højdemeter. En stor del af dem kommer på de sidste 4 kilometer, hvor der er "store højdeforskelle på top og bund", for nu at sige det diplomatisk. 

Hestehaveskoven

Turen fra Kalø Slotsruin starter med, at man går i modsatte retning af slutdestinationen i Femmøller og man kan dermed se slotsruinen på sin venstre side, når man går ind i Hestehaveskoven, som det ses af billederne ovenover. Selve navnet, hentyder til, at der i tidligere tider græssede husdyr i skoven. Turen her følger skoven rundt i urets retning, med Følle Vig på venstre side, mens man i store dele af turen er løftet højt oppe på en skråning, så man kan nyde udsigten - både inde i skoven, men også med mulighed for, at kunne kigge ud over vandet. 

Bregnet Kirke og Ringelmose Skoven

Fra Hestehave skoven, krydsede vi vejen til Mols og bevægede os ind i Ringelmose skoven. Vi passerede Bregnet Kirke, der står i ensom majestæt og skuer ud over Egens Vig og Kalø Borgen, der blev opført af Erik Menved i år 1313. I dag er der som sagt kun ruinen tilbage og det menes, at grunden til, at kirken står lidt alene i dag, kunne skyldes, at kongen ville have flyttet byen væk, i forbindelse med byggeriet af Kalø Borgen, så han havde et bedre udsyn.

Videre gik turen ind i skoven og på vores vej kom vi forbi Tobiæ-kilden. Vandspejlet står stille under bøgen, men fra bunden springer kilden, der ifølge overleveringer kan kurere øjensygdomme. Fra før kristen tid, har kilden været anset for at være hellig og har derfor på grund af sin helende kraft, fået navn efter Skt. Tobiæ.

Derefter blev vi ført videre på en lille "omvej", der førte os op på toppen af en bakke, hvor det imponerende Jagtslot ligger. Det ligner mest af alt noget man kunne støde på i alperne. Det skyldes formentlig, at arkitekten bag "slottet", Hack Kampmann, har opført det til den tyske baron, Martin Johan von Jenisch i 1898-99, der brugte det som jagt- og sommer residens. Som en ret stor parentes, kan det også nævnes, at selvsamme Kampmann er arkitekten bag bl.a. Marselisborg Slot og Aarhus Teater.

"Resten af turen"

Det lyder som om, at det bare var noget der skulle overståes. Intet kunne være mere forkert. Da vi gik videre fra Ringelmose Skov, kom vi ned til Kalø Landbrugsskole og højskolen på Kalø, før vi blev ført igennem Egens By via landevejen, der nok var det eneste kedelige stykke på vejen. Ellers blev vi ført gennem bakkede landskaber, med smuk udsigt ud over "vigen". På grund af vejret, var det dog umuligt, at fange på billeder. Da vi nærmede os Femmøller, troede vi egentlig, at vi var ved at være i mål, men vi blev ledt på en lille omvej og fik her en lille forsmag på, hvad der ville vente os på Bjerg-etapen.

Bjergetapen - fra Femmøller, rundt i Mols Bjerge og tilbage til Femmøller

Bjergetapen - den anden tur af de i alt fire etaper på Mols Bjerge-stien. Det er også den hårdeste tur, jeg til dato har gået. Måske er det også den mest kendte af de fire etaper og den de fleste nok 'vil gå'. Den er også virkelig smuk og at kalde den for bjergetape, er ikke skudt helt ved siden af, selvom vi ikke har bjerge i Danmark. Ligesom Bornholm har sin helt egen unikke natur, er det bestemt også gældende for Mols. Hvis man ikke lige kan holde til 20 km i stærkt kuperet terræn, kan man "nøjes" med det halve. I lighed med Kalø-etapen, er også denne tur rigtig godt skiltet, så det er bare med at kaste sig ud i det. 
 

Agri Bavnehøj - udsigt og højdemeter

Lige fra starten i Femmøller, går det brat opad. Det er som bekendt en rundstrækning, så man starter og slutter samme sted.

Det giver selvsagt mulighed for selv at vælge, om man vil gå højre om, eller venstre om, når man går turen. Jeg valgte at gå højre om og ret tidligt i forløbet efter ca. 4 km, står man på toppen af Agri Baunehøj (137 m.o.h.).

Det kan være hård kost, men udsigten fra toppen af Agri Baunehøj er fantastisk - intet mindre. Uanset hvilken retning man kigger til, er der udsigt til vand. Kattegat, Ebeltoft Vig, Kalø Vig og via Aarhus-bugten, kan man i klart vejr se havnen i Aarhus.

Lidt senere passerer man Høvelshøj, der er 109 meter over havet. Man kommer ikke op på selve højen, men passerer den kun. Der er ikke mange jævne stykker på denne rute. Ikke alt er lige højt og lige stejlt, men det bugter sig i landskabet under hele turen og når hele turen er gået, har man passeret de 700 højdemeter.

Det oplever man ikke på mange ruter her til lands. Man skal samtidig huske på, at nedstignngerne også kan være barske og der skal man ned i knæ og "holde lidt igen" og det bider så dejligt i lårbasserne, når turen er overstået.

Leveregler, når man bevæger sig rundt i Mols Bjerge

Bjergetapen er ud over sine mange højdemeter, sin ekstremt smukke natur, også kendt for sine mange indhegnede områder, hvor der går heste og køer. Flere steder står der, at man skal vise dyrene respekt og særligt fire ting bør man holde sig for øje, før man begiver sig ind til dyrene.

1. Hav ikke selv dyr med og hvis man har, så hav dem i snor

2. Man skal holde mindst 20 meter afstand til dyrene

3. Man skal ikke fodre eller gå hen for at tale med dyrene

4. Man skal ikke gå gennem flokken af dyr

Så man kan komme ud for, at skulle gå en lille omvej, men det er præmissen ved at bevæge sig blandt dyr og i dyrefolde, ejet af private. Dyrene er såmænd fredelige nok og er vant til mennesker, men man har dog fra tid til anden hørt om, at der har været sammenstød mellem mennesker og dyr. Som det som oftest er, er det menneskene, der ikke har kunnet tilpasse sig disse simple "leveregler", når de har bevæget sig rundt i Mols Bjerge.

Trehøje

På hjemturen skal man op over Trehøje - Trehøje har sit navn efter de tre bronzealderhøje, der ligger ganske tæt. I alt er der over 20 gravhøje i området, men disse tre er de mest ikoniske. På turen derhen går man faktisk først uden om dem, før man så skal op over højene (det gælder dog kun, hvis man går mod urets retning). Særligt den første høj gav godt med mælkesyre i benene, men op kom jeg da 🙂 Som det er tilfældet med Agri Bavnehøj, er der også her fra Trehøje den mest fantastiske udsigt, hvor man ved at dreje rundt om sig selv, bliver "bjergtaget"af den natur, man står og går i. "Neejjj" og "Waauuuw" afløser hinanden på denne tur 😀

Resten af turen var præget af en smule træthed, men det smukke og kuperede landskab fortsatte. Efter godt 21,5 km og over 700 højdemeter, hvilket for mig er rekord, var det også en lidt slidt Niels, der landede i Femmøller igen. Ikke nok med, at det er hårdt at skulle opad. En del af nedstigninger er stejle og der skal man holde igen og det påvirker også bentøjet. Jeg er dog virkelig glad for, at jeg fik gået hele turen og det er bestemt ikke sidste gang, jeg gør det. En tur, jeg varmt kan anbefale, men jeg glæder mig dog også meget til tredje etape fra Femmøller til Ebeltoft.

Opstart af turen..

Klokken var 7.15 på en 2. påskedag i det smukkeste solskin, hvor frosten endnu ikke helt havde sluppet sit tag i græsset, til trods for, at vi nu har bevæget os ind i den sidste del af april. Femmøller var ikke helt vågen endnu, andet end i form af et par hundeluftere, der var ude på dagens første tur. Jeg selv var lidt spændt på, hvad der ventede, for havde ikke hørt så meget om denne etape før. Det skulle vise sig, at være en rigtig dejlig oplevelse og efter at de første oplevelser og indtryk har sat sig, nok den tur, jeg synes bedst om. Jeg skynder mig dog at sige, at det ikke skal tage noget fra de tre andre etaper. Alle fire etaper er ture, jeg bestemt skal gå en anden gang.

Turens videre færd..

Ved udkanten af Femmøller, bevæger man sig ud i en nordøstlig retning, hvor man kommer ud i det frodigste og mest lækre skov og plantageområde med "bløde bakker", der leder en igennem til både campingplads og et mindre sommerhusområde, inden man krydser hovedvej 21 (Rønde-Ebeltoft), for at komme ind i - om muligt - endnu mere frodigt område.

Ørnbjerg Mølle og Ulstrup Å

Ørnbjerg Mølle er en overset perle. I det daglige suser man lige forbi i biler, når man kører ude på hovedvej 21 (Rønde/Feldballe til Ebeltoft). Jeg har personligt kørt den strækning mange gange, uden at ane at møllen eksisterede. Det gør jeg nu og det er bestemt ikke sidste gang, jeg bevæger mig ned i det område. Der er p-plads, shelters og såmænd også toilet, hvis man skulle få lyst til at gå en tur i området. En gåtur i området, vil føre en gennem plantageområder og erosionsslugter, som det så fint hedder. Oversat til dansk betyder det lidt i retning af en kløft eller en slugt, der har dybe sprækker, eller en aflang fordybning.

Ørnbjerg Mølle har eksisteret siden 1500-tallet og har været aktiv kornmølle helt frem til slutningen af 1950'erne. Den tilhørende bygning er fra 1833. I dag står Naturstyrelsen og det lokale møllelaug for vedligehold og restaurering af møllen. Der er en mindre udstilling på stedet, der fortæller om møllens historie. Bestemt et besøg eller genbesøg værd. Der er også bord/bænkesæt, så der er mulighed for at tage kaffe og madpakke med.

Videre på min færd, fortsatte jeg ad de snoede stier, i det kuperede terræn, i de fordige skove, mens jeg gik parallel med Ulstrup Å, der senere i dens forløb, munder ud i Stubbe Sø.

Stubbe Sø og hovedgården Skærsø

Stubbe Sø er rig på dyreliv. Hav- og fiskeørn, men også isfuglen, lappedykkere og grågæs, kan man støde ind i på disse kanter, men det er ikke kun fugle, man kan se. Hvis man er heldig, er der også oddere og flere forskellige fiskearter i søen. 

Adgangen til søbredden er dog meget begrænset. Således også på denne tur, hvor man "kun" kan se Stubbe Sø fra den grusvej, hvor man går og de fleste steder, er der træer, der afskærer fra det helt unikke udkig. Der er dog små huller og man får stadig fornemmelsen af selve søen, når man passerer den. 

Søen er omgivet af skov og nærringsfattigt sand og det medvirker til, at vandet er klart og rent og er rig på vandplanter. 

Videre gennem plantagen mod hovedgården Skærsø, der samtidig var "endestation" for den kuperede del af ruten. 

Banesti og "indgang" til Ebeltoft

Efter Skærsø, forlader man det kuperede terræn og bevæger sig ind på en på naturstien, der går fra Gravlev til Ebeltoft. Stien er anlagt på banelegemet af den gamle Ebeltoft-Trustrup privatbane.

Jernbanen blev inviet i 1901 og havde oprindelig en længde på 23 km. Den hårde konkurrence fra bilismen gjorde dog, at banen blev nedlagt i 1968, men allerede i start halvfjerdserne blev banelegemet omlagt til den nuværende natursti. 

Og hvor er det godt, at man omlægger alle de nedlagte jernbaner til naturstier. Også denne sti falder naturligt ind i det omkringliggende terræn og der var pænt besøg, da jeg ved middagstid bevægede mig langs stien, på min vej mod Ebeltoft.

Ved stiens afslutning, er man i Ebeltoft og det sidste stykke er langs Ndr. Strandvej i Ebeltoft, forbi Fregatten Jylland, før man bevæger sig op i Adelgade, byens strøg og til sidst slutter ved Ebeltoft C. De knap 22 kilometer var en stor fornøjelse at gå og jeg var muligvis meget begunstiget af det gode vejr, men uanset vejret, er denne tur rigtig fed.  

Gåsehage-etapen - forventningens glæde og starten af turen

Kl. 7.00, var min søster og jeg klar til at lægge fra land nede ved Skudehavnen i Ebeltoft - den officielle start er godt nok ved Ebeltoft C, men vi rykkede den en tand, så vi kunne slutte af med en kop kaffe og en is, når vi igen kom til Ebeltoft.

Ud af Ebeltoft via en lille asfaltsti, med udsigt ud over Ebeltoft Vig og med et kig over til Ahl Hage og Ahl Plantage, som var det første område vi mødte på vores tur.

Den relativ lille og åbne plantage med egen strand, gav lidt læ for blæsevejret og mellem træerne kunne man stadig se ud over vigen. 

Da vi rundede Ahl Hage, blev vi ledt ud på en sti, der gik langs stranden (Ahl Strand), hvor kitesurfere nød blæsevejret. Et imponerende syn.

Strandtur, skovstrækninger og Skelhøje

Temaet for den første halvdel af turen, må være strandtur. De første 12-13 kilometer af turen, gik vi langs vandet - enten på selve stranden, eller på en sti i umiddelbar nærhed af stranden.

Jeg elsker havet, jeg elsker strand og jeg elsker også blæst. En af de helt store fordele ved Mols Bjerge-stien er, at man aldrig helt ved, hvad der venter lige om hjørnet og det gælder bestemt også for de første ca. 6 kilometer ad denne rute, der veksler en del. Det kan måske lyde en smule forkælet, men jeg savnede nok det overraskelses moment efter 6 kilometer-mærket, da vi gik langs stranden hele vejen ud til Øer. 

Bevares, landskabet ændrede sig en smule og jeg nød nu også stadig det brusende hav og vinden ind i ansigtet. Det skal man ikke tage fejl af. Så det skal ikke forstås som en kraftig kritik af ruten. På ingen måde. Efter nu at have prøvet den to gange, synes jeg ikke den lever helt op til samme niveau, som de tre andre ruter, der tilsammen udgør Mols Bjerge-stien.

Fra 6-8 kilometer, går man direkte på stranden og ved færgehavnen, bliver man igen ledt ind på en marksti/vej og går langs vandet.

Skiltningen er heller ikke af samme kvalitet på den rute, som de tre andre. Det er dog noget der kan gøres noget ved. Fra Ebeltoft C, hvor ruten officielt starter og til færgehavnen, er der fint skiltet, men derfra og resten af turen, halter det. Nu havde jeg selv tegnet kortet på forhånd, så det hjalp, men her anden gang på ruten, ville jeg forsøge kun at gå efter afmærkningerne, for at se hvordan det ville gå, og der kan man blive en smule forvirret over skiltningen.

Ved vendepunktet ved Gåsehagen, som har lagt navn til etapen, bevægede vi os ind i et skov/sumpområde, som havde noget tropisk over sig og roses den, der roses bør. Her vender overraskelsesmomentet tilbage - sammen med myggene 🙂

Vi kom til Øer Maritime Ferieby og derefter ind i et sommerhusområde, hvor vi fulgte en grussti. 

Sommerhusområdet blev afløst af et større plantageområde - Sønder Plantage, inden vi igen nærmede os Ebeltoft.

Vi blev dog smukt ledt gennem Egedal Skov og Bjørnkær (også et skovområde), før vi skulle forcere Skelhøje, der er en 61 meter høj bakke, hvorfra man har den skønneste udsigt ud over Ebeltoft By og Ebeltoft Vig. Et område, jeg slet ikke kendte til og orker man ikke at gå hele ruten, kan man sagtens gå op på toppen af Skelhøje og nyde den fantastiske udsigt, der venter en.

Ved nedstigningen fra Skelhøje, begyndte også afslutningen på dagens etape med at komme ned til selve Ebeltoft. Da vi var startet ved skudehavnen i dagens anledning, gav det os muligheden for at slutte af i den gamle bydel af Ebeltoft med en kop kaffe og en is.

Samlet set, komplimeterer denne rute de tre andre ruter rigtig godt. Eneste lille hage er nok, at skiltningen ikke er helt optimal endnu. Det regner jeg dog med kommer hen af vejen, i takt med de tilbagemeldinger man får fra de, der vandre ruten. Ellers er det ikke være, end at man nok skal finde vej.

Ikke kun lange ture..

Hvis de lange vandreture ikke er til at overskue, er der ingen grund til at frygte. Der er mange stier og ruter i området. Man kan sagtens sammensætte ruter til eget behov og så stadig få de flotteste udsigter med. 

Det eneste man skal frygte er, at man bliver afhængig af at gå i området. Der er nemlig ikke bare rutelængder for en hver smag, men også natur til en hver smag.

Selvom man ikke skulle være vandretypen, men bare er til en lille tur med familien, er det et godt sted at være, fordi man aldrig er rigtig langt væk fra noget.