NRGinoen har bevæget sig ind i den sidste tredjedel og dagens tur tog udgangspunkt i Jelling, der ud over sin historie, også er en ”pæn”, velholdt og hyggelig by at komme til. Jeg synes dog, at det at man omtaler de mindre byer, man kommer igennem som hyggelige, ofte kan virke en smule nedladende og en anelse “turist-agtig”.
Det kan dog på det varmeste anbefales at tage på en en-dags-tur hertil. Man kunne jo i tilgift få sin eftermiddagskaffe på den smukke Jelling kro, der ligger lige over for monumenterne.
Ud af Jelling, det gik og ned mod Fårup Sø. Den larmende stilhed ved søen, blev afbrudt af en helikopter, der i over en time kredsede over søen. Håber ikke, det var en drukne ulykke. Jeg fortsatte mod det meget smukke Grejs Ådal, som er et sandt eldorado af dyreliv, heriblandt isfuglen og vandstæren. Grejsåen, der med sit kraftige fald, også har tiltrukket dyrearter, der kan begå sig i rindende vand med stærk strøm. Der er samtidig også føde for førnævnte isfugl og vandstær.
Lidt sydøst for Bredsten, kom jeg ind på Bindeballestien, hvor dele af strækningen stammer fra den gamle jernbane, der kørte fra Vejle over Vandel, til Grindsted. Stien løber parallelt med Vejle Å og fører ned mod Vingsted gennem den smukke ådal ved Vejle. I bakkerne ved Vingsted ligger en gammel jernalderlandsby med lerklinede og stråtækte huse, der kan dateres tilbage til omkring år 0.
Man kan se, at der har været aktivitet på stedet, da der i den nærliggende Vingsted Sø, er fundet udrustninger fra en jernalderhær. Omkring år 980, byggede Harald Blåtand Ravningbroen. Det var efter datidens forhold, et kæmpe bygningsværk, der med en længde på over 700 meter og i alt 280 brofag, var bygget på svære egestolper og var et imponerende syn. I dag er der dog ikke andet end en rekonstruktion på hver sin side af ådalen, som vi besøgende kan fornøje os med.
Turen i dag var mest på små asfaltveje og kun de sidste tre kilometer var på grussti eller skov. Det gjorde dog ikke noget for den samlede oplevelse, der endnu en gang imponerede mig. Godt hjulpet af de smukke efterårsfarver.
Der har været få gange på min tur, hvor jeg har haft lidt svært ved at finde et sted, hvor jeg kunne overnatte, uden at skulle alt for langt væk fra ruten. Det havde jeg blandt andet på denne etape. Det ligger langt væk fra alting. Ingen huse, ingen internet, men det er jo egentlig som det skal være, når man gebærder sig ud på sådan en tur. Jeg troede dog i første omgang, at jeg havde fundet et sted, men der var desværre fuldt optaget, så jeg har været nødt til at afvige en smule fra ruten, men det giver jo så ekstra kilometer i benene. Stedet kan jeg til gengæld ikke klage over.
Jeg har faktisk på hele min tur været yderst privilegeret, når det gælder overnatning. Alt fra små værelser, til vandrehjem og lejligheder, over i hotelværelser. Jeg kan på ingen måde klage. Værterne er virkelig søde. Ikke, at jeg er overrasket. De har selv valgt det, men alligevel dejlig med den imødekommenhed, når man kommer halvtræt frem til sit bestemmelsessted.
Efter dagens godt 17 km, var det godt at få benene lidt op. Jeg nærmer mig nu 450 kilometer, ud af den samlede distance på godt 600 kilometer. Nu er det tid til at falde til ro og gøre klar til morgendagens etape.